16. maj 2024: Podcasting som effektivt kommunikationsværktøj

En masterclass målrettet ledere, kommunikations– og marketingfolk

I gennemsnit lytter hver tredje dansker til podcasts en gang om ugen. Nogle målgrupper meget mere og andre mindre (kilde: DR medierapport, 2023).

Så podcasting er igennem de sidste 20 år gået fra at være et nichemedie til et hverdagsmedie, som næsten halvdelen af danskerne lytter til ugentligt.

Podcasten er et medie, der modsat alle andre medier, giver mulighed for fordybelse samtidig med at man laver noget andet. Det er lyden af god samvittighed og ønsket om at lære nyt og blive klogere.

Flere og flere virksomheder overvejer derfor også at kaste sig ud i at bruge podcasting som et strategisk kommunikationsværktøj. Men hvad er op og ned i podcastuniverset? Har vi indhold til at fylde en podcast? Hvem er målgruppen? Er det ikke bare en eller anden modedille? Osv.

I denne masterclass dykker vi ned i de strategiske overvejelser man bør have som kommunikatør og eller ledelse når det gælder podcasting uanset om podcasten henvender sig til en ekstern eller intern målgruppe.

Du bliver altså klogere på alle kommunikationsaspekterne af podcasting, ligesom du får et grundigt indblik i det store potentiale som corporate podcasts har. Du bliver med andre ord klædt på til at rådgive ledelsen (eller selv tage beslutningen) om det er noget for jer at prioritere denne kommunikationsdisciplin.

Udover os selv, sagde hesten, har vi inviteret en af Danmarks dygtigste og førende podcastudviklere, Christian Frederiksen, udviklingschef på podcastbureauet Podads og tidligere podcastredaktør på DR, til at give jer de bedste cases fra erhvervslivet ligesom han vil give jer inspiration til at gå hjem og arbejde strategisk med jeres podcast-potentiale.

Konkret udbytte ved at deltage i masterclassen: podcasting som effektivt kommunikationsværktøj:

  • Du får konkret viden om hvordan moderne organisationer bruge podcasting som et strategisk værktøj i deres interne kommunikation
  • Du bliver klogere på hvordan brands, virksomheder og organisationer kan øge deres brandværdi ved at bruge podcasting målrettet eksterne interessenter som en del af deres kommunikationsstrategi
  • Du bliver klædt på til at vurdere om jeres brand har uudnyttet potentiale, når det gælder udvikling af podcasts målrettet interne eller eksterne interessenter
  • Du bliver præsenteret for værdifulde cases og best practice fra virksomheder og organisationer, der succesfuldt bruger podcasts som kommunikationsredskab

Alt det praktiske:

Dato: Torsdag den 16. maj 2024

Tidspunkt: 08.30 – til 17:00 (inklusiv pauser selvfølgelig)

Lokation: Bryghuspladsen 8 Opgang C, 3. sal, 1473 København K

Forplejning: Let morgenmad, frokost, kaffe, te, vand og sødt

Oplægsholder: Christian Frederiksen, udviklingschef, Podads

Undervisere: Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver og podcastvært, WeDoCommunication, og Josephine Nordahl, kommunikationsrådgiver, WeDoCommunication

Antal deltagere: Max 12 deltagere

Pris: 4.900 eks. moms inkl. undervisning, ekspertoplæg og forplejning

Tilmelding og evt. spørgsmål: Skriv eller ring til Josephine Nordahl på josephine@wedocommunication.dk eller 53601499